True-Skjoldhøj Ungdomsklub

Ungdomsklubben åbnede i 1978 i den gamle lærerbolig, som var blevet ledig efter lukning af True Skole. Klubben var oprindeligt normeret til 40 medlemmer, men klubben fik stor medlemstilgang i takt med udbygning af Skjoldhøjparken. I en periode var pladsen for trang, og man lejede sig i et par år ind i ledige lokaler på True Byvej 23, hvor købmand Riis havde nedlagt forretningen. Klubben flyttede 1. juni 1994 til Skjoldhøjskolen og lærerboligen blev sat til salg.